Maria Eleousa – Barmhjertighedens Gudsmoder

En mere moderne Maria er nu færdig.  En ganske lille ikon som jeg har arbejdet meget hurtigt med. Størrelsen er 14 x 18 cm.

Det er første gang jeg har lagt sølv i glorien – det er ikke spor nemmere at arbejde med sølv end med guld.  Tvært i mod skulle jeg hilse og sige.  Det skal jeg øve noget mere.

Ganske og aldeles af sig selv har Maria her valgt sine farver – sådan føles det for mig. Og så kan resultatet jo kun blive perfekt – eller tæt på. Jeg er ovenud tilfreds denne min nye Maria og denne ikon er ikke en gentagelse af noget jeg har malet før.

Men muligviser det den ikon jeg har været mest glad for når den var færdig. Når jeg tænker mig om – er det vist sådan det er hver eneste gang…

17-5

 

Velkommen til min nye Maria.  Tak for din kærlighed.

 

I søndags havde jeg åbent for “Minikunstrunden”. Nogle få interesserede havde fundet vej til mit lille galleri.   Her kan I se min glæde ved at fortælle om ikoner…

kunstrunden

Jul i Galleriet

Julemåneden – den stille måned.  Ventetid.  Måneden hvor jeg vælger langsomhed,og et minimum af aftaler og gøremål.

Rigtig mange af mine ikoner er på udflugt, pt.er de udstillet hos Kræftens Bekæmpelse på Strandboulevarden i København.

udstilling2  ups, nogle mennesker er blevet beskåret i mit forsøg på at tage et panoramafoto…

 

At mange af mine ikoner er udstillet,  indebærer at nogle af mine ældre ikoner er kommer frem på væggene i Galleri St. Helene.  Jeg ser at jeg for nogle år siden valgte meget lyse farver til ramme og baggrund, og meget lidt guld.  Det er jeg på underlig vis kommet lidt væk fra, men DET skal  frem igen…

Jeg er færdig med min nyeste Maria – Nyckel till Paradisets Port, som titlen antyder er til en svensk kunde. Denne ikon malede jeg for første gang for 4-5 år siden og farverne her er en gentagelse. Der er kun guld i glorierne…

nyckeln

Forlæg: Aidan Hart. Størrelse 20 x 35 cm.

Det næste kursus i ikonmaling foregår fra den 26.-28. januar, så i mellemtiden holder jeg ferie fra kursusvirksomheden.

Nye ikoner står på spring -hylderne er fyldt med ikonplader i forskellige størrelser – klare til at blive skrevet på.

Jeg føler mig meget heldig -og  nyder denne måneds langsomhed og stilhed.

Jeg ønsker jer en velsignet adventstid.

Fred i dit, mit og alles hjerter!

 

Mega Gabriel

Dejligt at arbejde med større bevægelser efter de to små ærkeengle som nu er færdige.


Jeg er forløbig godt tilfreds med den store Gabriel, som kom til at se en smule fræk ud i sit gennemsigtige tøj.  Jeg har fået inspirationen fra ikonen Bebudelsen, i den udgave som hænger på St.katharinaklostret på Sinai.


Jeg tænker både den, og den store Maria får lov til at komme med på den udstilling jeg har i København i december måned.


Også selv om de egentlig ikke er ikoner…. 

Nu svinder lyset, og jeg vil rense mine pensler så de er klare – til næste gang.

God weekend!

Den store afslutningsdag

Denne lørdag blev dagen hvor hele 3 ikoner blev helt færdige. Treenigheden fik inskription, en ekstra ramme yderst og maling på siderne.

Opstandelsen fik også inskriptioner, den hvide engel fik sin stav, og bagsiden blev også fin.

 

Nu hænger den også “til tørre”…


 

 

 

 

 

 

Den fine skytsengel er også gjort helt færdig,


 

Nu skal de alle tørre godt i mindst 3 måneder,  inden de får lak til beskyttelse.

Det at få afsluttet, gøre tingene færdige har ikke altid været min stærke side.

Men det går fremad – som med alt andet!

Tak kære venner!

 

God weekend

 

Udstilling på Marienlyst Slot

Så er jeg lige kommet hjem fra ferniseringen i Helsingør. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag, med rig mulighed for at møde nogle af de andre kunstnere og se en masse forskellig  kunst.

Der var heldigvis nogle kendte ansigter… Også blandt de besøgende.

Jeg var ved første øjensyn ikke så tilfreds med placeringen af min Maria. Men det var jo egentlig fint aligevel at hun stod som hun gjorde, som på et alter.


Men hvem kommer helt op på anden sal til det inderste rum tænkte jeg.

Og så viser det sig, at det gjorde de aller fleste, for det var her den levende musik var, og det var også her i dette skønne rum,  der var en masse godt at spise!


Det var helt perfekt.

Jeg havde doneret en ikon til kunstrundens lotteri ( for at få det hele til at løbe rundt) og en glad vinder kontaktede mig. Et par, som havde overværet Eva Mullers og mit fordrag om moderne og traditionelle ikoner sidst år ved ferniseringen i Vejby Sognegård, så mine ikoner kendte de godt! De henter sin gevinst i morgen, hvor 3 dages åbne døre indledes.


Jeg håber på mange besøgende og godt vejr.

 

I forbindelse med Kunstrunden blev jeg interviewet af den lokal presse.  Har du lyst kan du læse om det her:

Interview on tro og ikoner…

 

Kunstrunden

Pinsen bliver i år veldig aktiv!  For mit vedkommende starter den fredag den 13. maj med en fælles udstilling på Marienlyst Slot ved  Helsingør. Udstillingen rummer værker af ca 100 forskellige kunstnere.  Jeg glæder mig meget til at vise en af mine aller største (og smukkeste) ikoner på udstillingen.

Lørdag, søndag og mandag åbner jeg mit atelier på Aspevej 8 for alle interesserede!  Jeg håber selvfølgelig på en masse besøgende – og jeg vil gøre mit bedste til at fortælle om mit spændende og givende arbejde som ikonmaler.

Velkommen!

 

kunstrunden