Maria til undervisning 2

Endelig mandag og tid afsat til videre arbejde med min Maria.  Jeg troede at Jesusbarnets tunika skulle være lyseblå.  Men det blev lidt anderledes.

Bundfarven blev i stedet for grå – med et skær af lyslilla.  Her er farveskalaen:

tunika 4

Det er næsten ikke til at se, at bundfarven ikke kun er sort og hvid.  Men der er en lille smule magenta i, for at gøre den lidt varmere.Skyggerne er lavet i to nuancer.

Jeg havde lovet mig selv at det skulle være enkelt, nu ved jeg alligevel ikke helt om det bliver så enkelt som jeg ønskede.  Men det er sådan det bliver nu…

 

 

kristus tunika1

Bundfarven er nu lagt, skyggerne (to nuancer) er placeret og den første lysning er malet, med en grå som er lidt svær at skelne fra bundfarven.  Sådan skal det være, det giver det absolut pæneste resultat.

 

 

kristus tunika2

 

Den næste lysning, med en lille smule mere zinkhvid i 1. lysningsfarve.

Det er spændende selv at placere lysningerne, uden at have et bestemt forlæg at kikke efter, så får jeg jo se, om jeg har forstået noget af foldernes mysterier.  Det tror jeg nok jeg har.  Nu ser jeg hvordan stoffet falder.

 

 

kristus tunika3

 

 

Her har Jesusbarnets tunika fået den sidste lysning.  Nu med en næsten hvid farve.

Jeg kan godt fornemme hvordan stoffet falder på denne skjorte, med lange ærmer.

 

 

svøb 2

 

 

Inden dagen slutter ville jeg gerne blive færdig også med svøbets lysninger.    Jeg har bestræbet mig på at lave det så enkelt som muligt…

Det er lykkedes meget godt, selv om det måske kan volde en nybegynder besvær alligevel.

 

svøb4

 

Så er jeg vidst færdig for i dag.  Jeg havde lagt noget højlys på Marias tørklæde.  Det var ikke helt godt alligevel, det blev for hvidt, mere er ikke altid bedre!

Nu er det dæmpet igen med en tynd blå…

Nu glæder jeg mig rigtig meget til at begynde med ansigterne i morgen.  Det er jo altafgørende for et godt resultat.

Der har været perioder i mit ikonmaleri, hvor jeg næsten ikke kunne putte nok pynt, guld og glimmer på min Maria…

Det er som om den tid er ved at være overstået.  Nu er det “down to basic”.  Det er hendes udtryk der er altafgørende for mig.

 

 

Udsmykningen skal ikke have lov til at tage opmærksomheden fra min smukke Maria.  Hun er nok – i sig selv.

 

TAK FOR I DAG!!!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En Maria – til undervisning – og glæde!

Efter at have brugt en  “lidt ældre” Maria til undervisning ganske længe, er det nu tid til fornyelse.  Jeg har fokuseret på en hånd som jeg synes var  – lad mig sige – ikke helt perfekt, så har jeg ikke sagt for meget.

Jeg ville gerne male en ikon hvor Maria holder hånden på barnets hoved, så jeg har tegnet denne min nye udgave, efter inspiration fra et par ældre ikoner jeg har malet.

Copyright: Anne-Marie Valton
Maria Eleousa

 

 

På denne ikon, som jeg malede for nogle år siden, holder Maria sin hånd på barnets hoved. Sådan skulle den nye også være.

 

 

 

Barnet måtte godt holde sin hånd på hendes hage tænkte jeg – men det passede ikke helt med to hænder strakt opad.

 

tegning eleousa

 

Denne del af tegningen blev fjernet fra pladen med mit nye slibepapir fra 3M, en svamp med en meget høj finhedsgrad – perfekt. Så  nu fik Jesusbarnet i stedet en skriftrulle i hænderne – det blev mest harmonisk.

 

IMG_0755

Så kom det svære – og det var at lave det hele enkelt og gennemskueligt, så en nybegynder kunne se hvad der foregik… Bunden på Marias Maforion ville jeg lave i en blanding af kaput mortum, kobolt blå og kadmium rød.

IMG_0759

 

Den første lysning er lavet med en mørk kadmiumrød, og den næste med blå + lidt hvidt.  Marias tørklæde og hendes tunika er malet med koboltblå tilsat lidt rød for at gøre den mørk (og smuk) og den er lysnet med blå med lidt rødt, og til sidst blå plus  hvid.

 

 

IMG_0763

Jeg har nu også lagt bundfarve på barnets svøb, kadmiumorange og engelsk rød.  Samme farve også i kanten på Marias Maforion.

Så langt er jeg nået.  Fortsættelse følger.

Jeg glæder mig virkelig til at lave resten!

 

Maria Eleousa – Barmhjertighedens Gudsmoder

En mere moderne Maria er nu færdig.  En ganske lille ikon som jeg har arbejdet meget hurtigt med. Størrelsen er 14 x 18 cm.

Det er første gang jeg har lagt sølv i glorien – det er ikke spor nemmere at arbejde med sølv end med guld.  Tvært i mod skulle jeg hilse og sige.  Det skal jeg øve noget mere.

Ganske og aldeles af sig selv har Maria her valgt sine farver – sådan føles det for mig. Og så kan resultatet jo kun blive perfekt – eller tæt på. Jeg er ovenud tilfreds denne min nye Maria og denne ikon er ikke en gentagelse af noget jeg har malet før.

Men muligviser det den ikon jeg har været mest glad for når den var færdig. Når jeg tænker mig om – er det vist sådan det er hver eneste gang…

17-5

 

Velkommen til min nye Maria.  Tak for din kærlighed.

 

I søndags havde jeg åbent for “Minikunstrunden”. Nogle få interesserede havde fundet vej til mit lille galleri.   Her kan I se min glæde ved at fortælle om ikoner…

kunstrunden

Der er intet at frygte

Den første del af dagen var jeg til Grand Prix gymnastikstævne i Farum Arena. Mit barnebarn Mynthe var til opvisning for første gang. Hun var ikke “på gulvet” men reserve. Men vandet stod højt i mine øjne til indmarchen aligevel – allerede inden Mynthes hold kom ind. Alderen mon?


Det var en ny fin oplevelse for mig, opsat hår, paljetter og en masse glade, smilende piger! Til lykke til Mynthe og hendes hold med 3. plads.

Resten af dagen har jeg tilbragt i stilhed med Maria og barnet.

Jeg har punslet prikker i Marias glorie, og hygget mig med små detaljer og tynde streger.

“Alt er såre godt – der er intet at frygte”.

 Det er Marias budskab til os alle denne 3. Søndag i advent.


Tak for denne dejlige dag.