Maria Eleousa – Barmhjertighedens Gudsmoder

En mere moderne Maria er nu færdig.  En ganske lille ikon som jeg har arbejdet meget hurtigt med. Størrelsen er 14 x 18 cm.

Det er første gang jeg har lagt sølv i glorien – det er ikke spor nemmere at arbejde med sølv end med guld.  Tvært i mod skulle jeg hilse og sige.  Det skal jeg øve noget mere.

Ganske og aldeles af sig selv har Maria her valgt sine farver – sådan føles det for mig. Og så kan resultatet jo kun blive perfekt – eller tæt på. Jeg er ovenud tilfreds denne min nye Maria og denne ikon er ikke en gentagelse af noget jeg har malet før.

Men muligviser det den ikon jeg har været mest glad for når den var færdig. Når jeg tænker mig om – er det vist sådan det er hver eneste gang…

17-5

 

Velkommen til min nye Maria.  Tak for din kærlighed.

 

I søndags havde jeg åbent for “Minikunstrunden”. Nogle få interesserede havde fundet vej til mit lille galleri.   Her kan I se min glæde ved at fortælle om ikoner…

kunstrunden

Maria Magdalena og den sidste nadver

Jeg vidste det blev lidt besværligt når jeg gik i gang med min seneste ikon, for jeg har en anden opfattelse end den “almindelige”.

Maria Magdalena er  ikke med på de ikoner og malerier jeg har set. Og jeg var ikke mere end lige gået i gang med ikonen før jeg måtte lave om på den.  I venstre side (forfra) var der en dør.  Den har jeg nu fjernet og jeg har malet Maria Magdalene der.

Ikke helt billedligt som alle de andre, men en slags æterisk Maria, det var det rigtige.  Så nu er hun med –  nærmest overjordisk som jeg har fremstillet hende – og det er passende for hende. Her med en velsignende højre hånd.

nadver1

Og sådan er det.

Den sidste nadver


Det var vel uundgåeligt, at jeg skulle male “Den Sidste Nadver”.

Nu må jeg se hvad det bringer, hvad fordybelsen i denne ikon skal fortælle mig. Den har en veldig tiltrækning, så det bliver lange dage her på Aspevej.

Jeg syntes det var passende at begynde med “bagtæppet”, det har taget lang tid før det blev som jeg ville.  Nu har jeg lavet Jesu glorie, guldet er lagt, det er noget jeg normalt gør til sidst, men denne gang skulle den være klar inden resten.

Jeg er nu klar til at lave baggrunden, tænker den bliver blågrå/blågrøn og lys.


Arbejdet/glæden kalder!

Glædelig pinse!