Det lille barn på armen…

En ny skytsengel er på vej, endnu en gang med et lille barn på armen.  Denne gang med et siddende lille barn, sådan skulle det være.

Og ind i mellem venten på at et lag skulle tørre og blive klar til næste, har jeg været på tur i haven.

I går beundrede jeg alle de smukke hvide krokus, i dag var de alle sammen væk – på nær nogle få. Rådyr på spil!

I løbet af eftermiddagen sprang den allerførste blomst på den lyserøde, tidlige rhododendron ud! 



Den passer fint i farven på englens tøj…


Og i morgen skal jeg gøre klar til de sidste 3 dage af weekend kurset som er i gang – og hvis solen skinner – er jeg i haven!
 

Halvvejs…næsten

Så er første halvdel af et ikonkursus som strækker sig over to weekender, afsluttet.

Det har været et glædeligt gensyn med to tidligere deltagere, og en ny ikonmaler.  Jeg ved ikke helt om jeg hver gang siger det samme, men altså denne gang er det 3 rigtig dygtige deltagere jeg har.  Hvilken fornøjelse altså, jeg er så heldig,som har muligheden for at vise hvordan jeg maler ikoner.

Det har været to meget intensive dage her på Aspevej, og 2 dage fyldt med glæde og fordybelse i de ikoner som er undervejs.  Det er 3 helt forskellige ikoner, vi har Anna med Maria og ærkeenglene Gabriel og Michael.  Jeg bliver simpelthen så glad i toppen af at følge hvordan ikonerne stille og roligt tager form og hvor smukt det bliver.

Turid Lindarstein

En dybt konsentreret Turid med ærkeenglen Michael

Gitte Dyvad

Gitte  fordybet i folderne mysterium…

Rie Harboe

Rie i gang med Anna og Maria

Kurset fortsætter på fredag, og vi har så 3 dage endnu til at afslutte ikonerne.

Jeg har lavet lidt om på tingene, vi arbejder kun fra 10 – 16 hver dag, efter 6 timer virker det som om energien er for nedadgående – det tror jeg det, med den intensivitet der er! Så den lidt kortere dag fungerer perfekt.

Nu kan de stå  og lyse i Galleri St. Helene til på fredag, og jeg kan glæde mig over “mine” dygtige deltagere.  Se bare her:

Dag 2

Tak alle 3 og på kærligt gensyn!

Kursus i ikonmaling på Mykines, Færøerne

dsc_0116

Oplev en uge på fantastiske Mykines!
Vi vil male ikoner ca. 5 timer pr dag, men ud over ikonmaling, vil kurset også indeholde daglige meditationer og vandringer i Mykines smukke natur. Der er plads til max. 7 deltagere.

dsc_0106
Og tænk – vi har lokale guider med på turen som vil vise os steder vi aldrig havde drømt om!

Vi rejser med helikopter til Mykines onsdag den 20. september 2017.
Resten af denne dag går med at indlogere os – vi bliver fordelt i 2 private huse. Desuden gør vi klar  i skolehuset som kommunen har stillet til vor rådighed. Stedet er helt perfekt til ikonmaling, vi starter næste dag, altså torsdag kl. 10.00. Der er sat 5 dage af til selve kurset, den sidste dag går med at lave de sidste detaljer på ikonen, samt at rydde op og vaske efter os i skolehuset.  Hjemrejse  er næste dag, den 28/9.

Der bliver lavet en madplan, indkøbene deles vi om at foretage inden afrejsen til Mykines. Udgifterne hertil deles vi ligeledes om.

Prisen for selve ikonkurset er sat til kr. 3000. Alle materialer er inkluderet i prisen.  Du skal selv have pensler med.

Helikoptertur, overnatning og forplejning er IKKE inkluderet i prisen
Helikopterturen koster ca. kr. 300, og overnatning  max. kr. 500 pr. person for hele opholdet.

16-13


Dersom du vil sikre dig en plads vil jeg være glad for en indbetaling på kr. 1000 i depositum.


Beløbet bedes indbetalt til konto nr. 3409 11907172 eller mobilepay  40106630.  Når mindst 5 har indbetalt depositum bestiller jeg selv turen fra København.


Hvis vi mod formodning ikke når op på det antal – tilbagebetales depositum. 

dsc_0131

Når vejret er til det vil vi bruge morgen- og eftermiddagstimer til meditation i naturen og vandring på nogle af øens smukke stier…
Temaet for ikonkurset vil være Maria Eleousa, Barmhjertighedens Gudsmoder eller Skytsenglen.

17-1
Guardian Angel


Del invitationen med dem du kender!
Håber vi ses


Kærlige hilsner
Anne-Marie
Nærmere oplysninger:
anne-marie@valton.dk
+45 40106630