Oh happy day!


Ikke hver dag man ser 3 så glade ikonmalere – men jeg forstår det godt! Smukke ikoner – og Maria Magdalena og Skytsenglen mangler stadig den sidste finish!

Dette var en ekstra dag, for at komme godt videre med ikonerne uden stress og jag. . .

Tak til jer 3 for nogle gode timer – det har været en fornøjelse!

Vladimirskaya

 

Kristus på lærred

Længe har han bare stået der i hjørnet – slet ikke færdig.

I dag genoptog jeg arbejdet med Kristus på lærred. Ansigtet har fået det udtryk jeg ønskede. 

Glorien er på plads. Nu er det nogle mindre justeringer tilbage.

Den nye skytsengel er helt færdig og hænger nu “til tørre” indtil den rejser til Norge.


Ind i mellem kan jeg have lidt svært ved at helt få afsluttet en påbegyndt ikon. Jeg har accepteret at det er sådan. Ofte er det fordi der er nogle ændringer der skal laves – som jeg først ser når de et kommet lidt på afstand. 

Der er ingen hast. Jeg bruger den tid det nu engang tager. Skønt at det er sådan. Jeg husker udmærket godt hvordan det er at arbejde under tidspres. (MD80 – fuldt hus til London med maks. Euroclass)

Det kommer jeg ikke til igen…. og jeg nyder at jeg har al tid i hele verden.

En optimal måde at tilbringe en regntung søndag på!

Tilbage til livet…

Ja, altså ikke fordi jeg har været død…

Det føltes bare sådan ind i mellem. Tilbage fra den ferie sydpå som gav nye kræfter, og smag af sommer og sol, gik jeg direkte i seng. Der blev  jeg i næsten 3 uger. Influenza og feber, som sneg sig ned i mine lunger, uforskammet! Penicillin og mere penicillin, JEG som IKKE vil ha’ det bras… men over 40 i feber fik mig overbevist om at det nok var en god ide…

Men NU er jeg rask! I dag var 3. dag på dette kursus i ikonmaling. Et kursus med frafald pga. Influenza…

Der har være kun 2 deltagere, men hvilke 2 !! Jeg tror det er det bedste kursus i mands minde. Eller også er jeg bare høj og stjerneglad for min genvundne storform. Tak kære liv!

I dag har vi arbejdet med ansigter, manges frygt. I dag var ansigter vendt til glæde, NU skulle vi endelig få Maria, Jesusbarnet og skytsenglens ansigter at se. Hvilken glæde!


I morgen lægger vi guld på, og fortsætter med ansigtets lysninger.

Begge ikoner er lavet ganske utraditionelt, med teknik fra “The Prosopon School”. Dejligt befriende måde at male på, med et levende resultat!

Fortsættes i morgen…