Virgin of the passion


Ikke til at modstå- denne udgave af “The Virgin of the Passion”, hvor Maria ses med ansigtet begravet i Jesus hår, og han holder hendes tommel.

Originalen fra begyndelsen af det 15. Århundrede befinder sig på St.Katharina klostret på Sinai halvøen.


Dette er den næste ikon som skal afsluttes. Jeg skal beslutte mig for hvordan baggrunden skal se ud.

Muligvis bliver denne ikon helt uden guld…

Mother of God of the Apocalypse

Det passer selvfølgelig helt perfekt… I dag er det første søndag i advent. Som en slags ny begyndelse – som kommer når noget er afsluttet…

Og i dag var den sidste dag jeg arbejdede med Apokalypsens Gudsmoder.  Nu er den færdig.  Inskriptioner og indramning eller kant har jeg lavet i dag, og en hel del mere pynt på både Barnet og Maria.

Den har været lang tid undervejs denne ikon.  Og guldet har sin egen historie.  Når jeg lagde shellack på for at beskytte guldet blev det jo helt stribet.  Jeg tænkte at hvis jeg lakkerede det ville disse hvidlige striber forsvinde.  Det gjorde de IKKE.  Efter et par timer fik jeg den ide at jeg jo bare kunne lægge guld ovenpå lakken som nu stadig var en lille smule fugtig.  Det har jeg så gjort.

Resultatet er ikke helt overbevisende.  Det er nok også derfor det ikke anbefales at lægge 23,75 karat guld på med gulvlak som lim…Bevares, det hæftede, men guldet er ikke særligt blank og skinnende. Men nu har denne ikon så to lag guld – og jeg er blevet meget klogere.  Og når ikonen nu også har fået en ramme og står der – ja så er jeg virkelig helt tilfreds og glad.

The mother of God of the Apocaypse

Dagen afsluttes med gospelsang i Annisse kirke.  Jeg glæder mig specielt meget til at få lov til at synge på norsk for en gang skyl!

“En stjerne skinner i natt” skal vi blandt andet synge!

God adventstid!

 

 

 

 

 

Min helt egen udgave af Maria

Det er nogle uger siden jeg begyndte på denne ikon. Det er sådan med mig at jeg nogle gange kan have svært ved at afslutte ting, dvs. ikoner. .

I øjeblikket er jeg i gang med at male på 4 forskellige.  Men nu – nu skal det være.  Jeg skal se at få afsluttet de ikoner jeg er i gang med INDEN jeg begynder på noget nyt.

Denne ikon er malet efter min egen original som jeg tegnede og malede under et ophold på Nya Valamo klostret i Finland.  Den har jeg malet i mange forskellige udgaver, og jeg blev faktisk inspireret til at male den igen af en af mine kursusdeltagere som valgte at male denne ikon.

 

Maria Eleousa

 

Så her er hun med sit barn – praktisk taget færdig. Jeg skal lakkere den i morgen.

 

Min helt egen Maria Eleousa.

 

Afslutning på 4 intense dage…

Så fik jeg prøvet det også!   Alle 4 kursister var færdige INDEN klokken var 15.00 sidste dag.  Det har jeg ikke prøvet før. Og det var ikke fordi der blev sjusket og hoppet over lave gærder.

INGEN spurgte undervejs om vi kunne nå at få ikonen færdig. Der blev arbejdet intenst, som altid.  Muligvis mere intenst end jeg er vant til? Som sædvanlig fik vi næsten ikke holdt nogen pauser undervejs (kun frokostpauser og en enkelt pause til eftermiddagskaffe og “småsmørkage”).  Den gode I ved nok, fra Walkers.walkers

Og så blev der malet.  Denne gang havde alle 4 deltagere valgt en af “mine” ikoner – det var også lidt specielt, og veldig glædeligt!

Ikke hele tiden kunne jeg jo huske hvordan det var jeg lige præcis havde blandet den farve til f.eks. Marias maforion, eller baggrundsfarven på Kristus Pantokrator.  Men vi finder altid en løsning.

Skønt er det at høre en af deltagerne forsikre en anden om at – husk du er ikke helt færdig endnu, og det bliver godt til sidst. 

IMG_7032

Nu er det mere regel end undtagelse at deltagerne har været på kursus hos mig før, sådan også denne gang.  Der var kun 1 “nybegynder”, dvs. Sofie havde malet to ikoner hos en anden lærer for 12 år siden…

Lotte har været på kursus 8 gange tror jeg, Hanne 4 gange  og Kirsten nu 2 gange. Jeg tænker jeg gør nogle ting rigtigt, og så synes jeg alle er så utrolig dygtige!  Når jeg tænker på min første ikon:

1.ikon

hvad skal det så ikke blive til med mine elever.. som præsterer de rene mesterværker i forhold til min den første!

Dagenes start her i huset med meditation og bøn er også afgørende for mig.  At komme godt fra start er vigtigt, at komme ned i omdrejninger, finde hjem i sig selv og at blive stille – det er et suverænt udgangspunkt hvis du skal skrive ikon.  Så klarer selv ikonen nærmest resten.   Nej det ved jeg den ikke gør, men hold op hvor er der megen hjælp at hente i den verden som vi ikke normalt har så megen kontakt til – men som vi søger efter!  Her er ikonerne og frembringelsen af dem af uvurderlig betydning.

IMG_7034

Guldet blev tæt på perfekt!

Det gør mig så glad at se glade ansigter – og overraskede ansigter, overraskelsen over hvad man egentlig er i stand til at male – når bare man TROR på det, og VIL og husker at bede om hjælp…

Det er vigtigt i denne proces at ikke bedømme sit arbejde ud fra en halvfærdig ikon.  Her kommer troen ind.  Troen på at slutresultatet BLIVER godt. Og det gør det – hver gang.  Endnu har jeg ikke haft en deltager som var utilfreds med sin ikon.  Selvfølgelig er der plads til forbedringer, men det kommer med den næste ikon man laver – og den næste igen.

IMG_7031

En anden ret så vigtig ting vi lærer i ikonmaleriet, det er at skulle der mod formodning ske en fejl, en lille ulykke (det forekommer) så kan vi ALTID rette det op, male ovenpå, fjerne blamagen, reparere guldet, reparere passerens hærgen med sin spids hen over ansigtet,  fjerne farve på afveje ind i glorien osv. osv. Det KAN lade sig gøre, akkurat som i livet….

IMG_7033

Og så skal vi også altid huske på at træde nogle skridt tilbage ind i mellem og lade som om vi ALDRIG har set det der nu er foran os.  Kikke på vor ikon med helt nye øjne og lade os forundre og glædes over det fantastiske resultat der kom ud af 4 dages ihærdigt arbejd!

Til lykke alle 4 med jeres smukke ikoner!

Og må ikonen I nu går hjem med for altid minde jer om Guds kærlighed til os alle – i evighed.

En lille lærestreg…

  

  I dag skulle jeg give Maria og Barnet kroner på. For at beskytte guldet jeg lagde på forleden ville jeg lægge et tyndt lag shellack på.
Jeg havde for lang tid siden købt shellack i flager, som jeg lagde i blød med husholdningssprit i går. I dag var det opløst og klar til brug.

Men, men, men! Når shellacken tørret blev det helt vildt stribet. Det ser ærlig talt ganske forfærdelig ud. Jeg ved ikke hvad der er gået galt, muligvis var shellacken ikke tynd nok…

Nu har jeg to valg. 

  •  Lægge et helt nyt lag guld på, eller 
  • håbe på at stiberne forsvinder når ikonen bliver lakkeret.

Det vil jeg sove på.

PS

Kronerne blev fine, med sinaitic gilding og lidt “ædelstene”.

Min nye Michael

Det passer fint. Vi har mere end nogensinde brug for hjælp fra englene.

Det minder min nye ikon af Michael mig om, minder mig om jeg skal huske at bede om hjælp.

Ren hygge i dag – med ansigtet, nu begynder det at tage form.

Først fik ansigtet flere tynde lag guldokker, ovenpå den grønne  monochrome udgave. Så et par lag med første lysning. Det er meget, meget tynde lag, som næsten ikke kan ses, men kun anes. Sjovt er det. 

Jeg kan glæde mig til at arbejde videre i morgen.